Bookabout
Engang troede vi på fremtiden
About this book
Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.
Lists with this book
What readers are saying
En gennemført og utrolig interessant samtidshistorie med et skarpt blik på alt det, vi antog og forsømte og frivilligt mistede i den tid, hvor vi troede, at historien var slut, at mere demokrati, mere velstand, mere lighed var den eneste fremtid. Og hvordan de sidste års kriser er spande med koldt vand i ansigtet, som kan få os til at handle aktivt for den fremtid, vi ønsker. Ligesom forfatteren er jeg vokset op i optimismens tid og kan meget levende genkende det billede, som bliver tegnet af tidsånden. Citater fra bogen: “Optimismen gjorde os passive, vi grinede ad folk, der var politiske, vi kaldte dem hellige og kedelige, vi var ubekymrede huskatte, vi gik op i os selv frem for i verden. Nu er det anderledes. Når tingene går galt, når man frygter fremtiden, så er man tvunget til at forstå og tage stilling. Og det giver grund til optimisme.” — “Da jeg voksede op, var pessimismen en kulturel modfortælling. Det kunne være cool at virke deprimeret og sortseende, fordi det stod i kontrast til tidens dominerende orden. Men det var mest en attitude, en stil, et kostume, man kunne tage af og på, fordi verden netop var sikker og stabil.”
Read it in Bookabout
Track this book, add it to your lists, and see what friends think.