Bookabout
Da Vi Forsvandt
About this book
"Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, for denne her er også noget af et pragteksemplar og det er en bog som jeg sammen med den første godt kunne se for mig blive en serie til tv eller streaming. Jeg skal så meget have mere." @mullesbogblog ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ "Det er intenst følelsesmæssigt kaos, gribende, råt og jeg møder “all the feels” undervejs; jeg krummer tæer, smiler fjoget, får sommerfugle i maven og ja bog 2 rammer mig lige i hjertet og får mig til at fælde flere tårer end jeg har lyst til at indrømme. Er du på jagt efter din næste morally grey book boyfriend, så kan denne insisterende og hårdtarbejdende “bad boy” være et godt bud!" @bogormens_verden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Der er gået halvandet år, siden det hele faldt fra hinanden mellem Noah og Rosa. Rosa forsøgte at komme videre og flyttede tilbage til barndomsbyen Holbæk, hvor hun flygtede ind i sit kunstkaos. Noahs sammenbrud blev et vendepunkt, hvor han for første gang i sit liv tog ansvar. Han har kæmpet sig gennem mørket og står nu stærkere end nogensinde. Han har ikke opgivet håbet om at få Rosa tilbage, men som tiden går begynder han at miste troen. Indtil der pludselig tikker en besked ind fra Rosa. De beslutter at mødes, og det går hurtigt op for dem, at deres særlige forbindelse stadig slår gnister. De genoptager forelskelsen og pendler mellem Holbæk og København. Men da livet pludselig stiller dem over for noget, de ikke er forberedte på, bliver deres kærlighed sat på en ny prøve. Langsomt opstår der en afstand mellem dem, som ingen af dem havde forudset. Samtidig begynder deres egne drømme at trænge sig på. Drømme, der både kan åbne verden - men også true det, de har bygget sammen. Spørgsmålet er, om kærligheden er stærk nok denne gang? Da Vi Forsvandt er andet bind i Da Vi Serien, som består af fire bøger. Serien har allerede fået rigtig gode anmeldelser både på bookstagram og diverse streamingplatforme. Fysiske bøger kan købes på www.rikkeheimark.dk.
Lists with this book
What readers are saying
Det er virkelig dejligt at være tilbage hos Noah og Rosalina. De har begge udviklet sig, Noah dog mest, og nu står de over for spørgsmålet om, hvad de egentlig skal stille op med de følelser, der stadig lever i bedste velgående. Noah gennemgår en vanvittig medrivende karakterudvikling. Han er stadig en bad boy, men har endelig fundet roen og vejen hjem til sig selv. Han kæmper stadig med sine indre dæmoner, men kampene er blevet færre, og det er fantastisk at følge hans udvikling. Rosalina går mig derimod flere gange på nerverne. Hendes udvikling er mere begrænset, og indimellem synes jeg, hun både er barnlig og tarvelig. Men faktisk er det ret sejt, at Rikke formår at skrive en karakter, der vækker så meget frustration og følelse hos læseren. Deres kemi og tiltrækning er stadig brandvarm og spicy, selvom elskovsscenerne indimellem bliver lidt for romantiserede. Det er en intens, rørende og hjertevarm fortælling, der både får mig til at smile og frustreres. De korte kapitler driver historien frem i et hæsblæsende tempo, og man får hele tiden lyst til bare at læse ét kapitel mere. Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien. Har heldigvis de sidste 2 bøger i serien klar. “Når kemien stadig er umulig at modstå” -mor_datter_bogdragerne “Bad boy med hjertet på rette sted” -mor_datter_bogdragerne 5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Til dig der elsker: ❤️ Karakterudvikling ❤️🔥 Spicy bøger 💔 Følelser 🥹 Hjerteskærende bøger
Read it in Bookabout
Track this book, add it to your lists, and see what friends think.


