Bookabout
Tranerne flyver mod syd
About this book
89-årige Bo lever en stille og ensom tilværelse på landet i Jämtland, kun afbrudt af de daglige besøg fra hjemmeplejen. Hans engang så stærke krop er ved at give op, de svækkede, opsvulmede fingre kan knap åbne den dåse, hvor han opbevarer sin kones yndlingstørklæde. Hun er flyttet på demensplejehjem, men stoffet dufter stadig af hende og vækker minder til live. Heldigvis har Bo sin trofaste hund Sixten til at holde sig med selskab, og sønnen Hans kommer også jævnligt forbi. Men far og søn kæmper for at nå hinanden, og Hans er overbevist om, at faren ikke længere kan tage vare på hunden. Truslen om at miste Sixten sætter et virvar af følelser og tanker i gang hos Bo, som begynder at tage sit liv op til genovervejelse. Hvilken slags far han har været – og kan han nå at nærme sig sin søn, før det er for sent? Lisa Ridzén har skrevet en rørende smuk roman om en gammel mands sidste sommer, en medrivende fortælling om at bevare magten over sit eget liv, om faderskab, venskab og livslang kærlighed. En roman der vil berøre alle.
What readers are saying
En smuk, vemodig og rørende fortælling, der bliver siddende i kroppen længe efter endt læsning. Vi følger 89-årige Bo i hans sidste tid, hvor kræfterne langsomt slipper op, og hvor minderne – og drømmene om det liv, der er levet – fylder mere og mere i hverdagen. Gennem tilbageblik får vi hele Bo’s liv foldet ud: barndommen, arbejdet, den store kærlighed og det første barn. Samtidig får vi et indblik i, hvordan det var at vokse op og leve sit liv for 80 år siden. Romanen kredser om følelser som fortrydelse og ønsket om at have gjort noget anderledes, mens tid endnu var til det. Det er en indsigtsfuld og reflekterende roman, der sænker tempoet og inviterer læseren til at tænke over sit eget liv – at være til stede i nuet, sætte pris på det, man har, eller skabe de forandringer man ønsker, selvom det kan være svært i hverdagen, der bar flyver videre. En meget fin, på én gang vemodig og livsbekræftende roman, der rammer lige i hjertet. ❤️
En vedkommende varm fortælling, som giver stof til eftertanke - længe efter den er læst
En ægte og rørende fortælling om en mands sidste tid. Kunne nemt læses på en dag, svær at ligge fra sig ❤️ En bog der rammer følelserne og trækker tårer frem, fortjener fuld blus på stjernerne⭐️
Read it in Bookabout
Track this book, add it to your lists, and discover what friends think.














