Bookabout
Kunsten at spejle et æg
About this book
Hvem er man, hvis man pludselig ikke kan huske, hvordan man lægger et puslespil på ni brikker eller spejler et æg? En morgen i august rammes Troels af en blodprop i hjernen. Han bor med sine to halvstore børn, efter at hans ekskone, Maria, er rejst til Dubai i et år, og selv om savnet efter hende gnaver, var den nye dagligdag lige begyndt at føles okay. For ikke at risikere at skulle flytte ned til deres mor overbeviser børnene ham om at hemmeligholde blodproppen for hende. Denne løgn er dog langtfra den eneste, Troels har fortalt i sit liv, og mens han forsøger at rejse sig efter sygdommen med hjælp fra sine venner, der får navnet Troels-rådet, pibler selvmodsigelser og usandheder fra fortiden frem. Hvorfor har hans bedste ven, Sally, været ukendt for hans familie indtil nu, hvor hun pludselig træder til som en del af Troels-rådet? Og hvem er Ronnie, som Troels ikke længere kan holde ude af sine tanker og drømme, selv om han ikke har villet tænke på ham i over tyve år? KUNSTEN AT SPEJLE ET ÆG er en rørende og humoristisk fortælling om venskab, identitet og søgen efter et sted at høre til.
Lists with this book
What readers are saying
En gribende og virkelighedsnær roman om livet, når det hele ramler. Den er gennemført, rørende, sårbar, dybsindig, rå og barsk – med en sørgmodig tone og et strejf af mørk mystik fra fortiden. Og så kommer der ikke bare ét, men to kæmpe WHAT!-øjeblikke, som jeg slet ikke havde set komme. Fra det øjeblik jeg åbnede bogen, kunne jeg ikke lægge den fra mig. Det er en helt utrolig læseoplevelse, som sætter dybe spor og giver masser af stof til eftertanke. Den er velskrevet fra start til slut og ramte mig lige i hjertet. En stærk fortælling om venskab, familie, opvækst, hemmeligheder og identitet. Den er skrevet med både humor og indsigt, og den grundige research – som tydeligvis også bygger på egne erfaringer – giver historien en særlig autenticitet. Jeg måtte flere gange finde lommetørklædet frem. “En rå og rørende roman med twist, der tager pusten fra én.” 5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kunsten at spejle et æg er en rørende og humoristisk fortælling om venskab, identitet og søgen efter et sted at høre til. En unik læseoplevelse, hvor bogen og emnerne gav mig eftertænksomhed. Endnu en genistreg fra forfatteren og jeg glæder mig til endnu mere. ♥️♥️♥️♥️ fra mig
En rørende og livsbekræftende hverdagsfortælling med mange flere lag end hvad øjet først skuer og en overraskende drejning, som jeg ihvertfald ikke havde set komme 😊 Brofeldt formår med Kunsten at spejle et æg både at røre, fænge, begejstre og overraske læseren. Da Troels får en blodprop i hjernen, må han lære alting på ny og kæmpe med en krop og hjerne, der ikke længere samarbejder – alt imens han forsøger at få hverdagen som enlig far til to børn til at hænge sammen. Romanen er ikke blot et portræt af livet efter en blodprop, men også en erindringsrejse tilbage til en barndom og ungdom, Troels for længst har forsøgt at begrave. For hjernen vælger sine egne veje, og snart må fortidens skygger konfronteres, før han kan finde fodfæste i nutiden. Det er en bevægende og eftertænksom fortælling, hvor alvoren balanceres med varme og humoristiske øjeblikke. Sproget et flydende og sprudlende, og karaktererne både nuancerede og troværdige. En roman om familier, venskaber, kærlighed og om at lære at leve frem for blot at overleve. En virkelig fin læseoplevelse, der efterlader én med stof til eftertanke. Anbefales til alle, der holder af realistiske fortællinger med både hjerte og dybde.
Read it in Bookabout
Track this book, add it to your lists, and discover what friends think.








