Af blod og aske cover

Bookabout

Af blod og aske

by Jennifer L. Armentrout

4.9 (7)

About this book

Poppys liv har aldrig tilhørt hende selv. Det er en ensom skæbne at være født som en af gudernes udvalgte, når det betyder, at ingen må røre hende, tale til hende eller sågar se på hende.Kongeriget er plaget af frygt, og mindet om en blodig fortid har sat dybe spor. Nu hviler hele kongerigets fremtid på Poppys skuldre. Et ansvar, hun aldrig har betvivlet … indtil mødet med livvagten Hawke. Han får hende til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hun tror på, og en forbudt længsel efter et liv med frihed og kærlighed vækkes i hende.Mens Poppy kæmper en umulig kamp mellem begær og pligtfølelse, bliver hun hvirvlet ind i en skæbnesvanger krig, og verden, som hun kender den, står i flammer …"Af blod og aske" er første bog i en episk romantasy-serie om et magisk rige på randen af kaos – og om en helt særlig kvinde, som måske er nøglen til at redde dem alle … Sagt om Af blod og aske:„Jeg håber, at I vil elske bogen lige så højt, som jeg gør!!“Sarah J. Maas„Action, eventyr, passion og drama! Af blod og aske har det hele og mere til.“Tijan„Jennifer L. Armentrout har evnen til at styre mine følelser med hvert enkelt ord. Man falder i svime, græder og flyver gennem siderne for at finde ud af, hvad der sker. Jeg kunne ikke stoppe med at læse, og det vil du heller ikke kunne.“Brigid Kemmerer„ Af blod og aske er en fænomenal fantasyroman, der er fyldt til randen med fare, mystik og gribende romantik.“Kayleigh, K-Books„Wow, wow, wow! Hypet roman, der lever op til alle forventninger med sit hæsblæsende plot, spicy romantik og et high fantasy-univers proppet med intriger og dystre hemmeligheder.“Lektørudtalelse

What readers are saying

Af Blod og Aske er kun min anden læste fantasybog nogensinde, så jeg har ikke meget at sammenligne med. Ikke desto mindre var jeg fuldstændig tryllebundet af denne fortælling. Jeg elskede karaktererne i bogen, jeg var vild med handlingen, konflikterne, kampene, romancen. Jeg nød dialogen - de små handlinger og bemærkninger, der fik mig til at grine, spændingen der holdt mig på kanten af stolen og begejstringen når de 2 hovedpersoner langsomt nærmede sig hinanden trods den forbudte tiltrækning mellem dem. Bogen handler om Poppy, en særlig udvalgt ung kvinde, der “beskyttes” af adelen, hvilket betyder, at hun mere eller mindre holdes indespærret, skal gemme sig bag et slør og ikke må interagere socialt med andre. En tilværelse, hun accepterer, men i bund og grund ikke ønsker. Da hun møder livvagten Hawke, må hun sætte spørgsmål ved alt hun har lært og en forbudt længsel mod frihed, kærlighed og det at leve livet vækkes i hende. En umulig kamp mellem kærlighed/begær og pligtopfyldende tager sin fart. Og mens Poppy må overveje de handlinger, der kommer til at være definerende for, hvem hun gerne vil være, udkæmpes en skæbnesvanger krig i hendes rige og uden hun ved af det, er hun måske den eneste, der kan redde dem alle. En romantasy der sikkert har lige præcis alle de mere eller mindre forudsigelige klikéer, der hører sig til; de dødelige og de onde overnaturlige, forbudt kærlighed, dronninger, prinser og prinsesser. Ikke desto mindre en roman, der holdt mig fanget fra start til slut og som var både spændende, overraskende bar ret så fantastisk. 2’eren udkommer på dansk i marts og jeg har allerede bestilt den! :)

Read it in Bookabout

Track this book, add it to your lists, and discover what friends think.