Linda Nielsen
@lindanielsen
5 bøger læstKlassikere, kvinder & klassekamp
Seneste aktivitet
Denne bog er et must read, hvis man interesserer sig det mindste for krigen i Ukraine. Den fortæller om de fortællinger fra krigen, som dansk journalistik kun skraber overfladen på og som drukner i daglige rapportager om slagmarken. Den er også en indføring i, hvorfor Putin indvaderede Ukraine og hvorfor russerne - selvfølgelig ikke alle - ikke har et problem med det. Desuden er den et indblik i, hvordan krig og overtagelse af land ikke kun sker på slagmarken, men gennem kvindernes kroppe. Det er en øjenåbner bog for alt det, jeg ikke vidste, og en riven-plastret-af-såret brutal bog for det jeg nok havde hørt om, men ikke rigtig forstået eller taget ind, om man vil. Det er en bog, man bliver klogere af.
Havde jeg læst Byttedyr før jeg sendte min datter på udveksling var hun ikke kommet afsted. Den er godt skrevet - spændende - med rovdyr versus byttedyr som en interessant rød tråd. Der er dog noget ved plottet, der generer mig og jeg vakler mellem galt eller genialt. Uanset den er hurtigt læst og tiden værd.
De to bøger følger Agnes Henningsen fra lille pige på landet til ung kvinde i byen. Hun skriver let og frejdigt som hovedpersonen lever. Et i samtiden provokerende udgangspunkt for en kvinde og er man det mindste interesseret i denne tid og/eller kvindeliv er den et must read. Den unge Agnes letsindige omgang med de store sorger er måske også for vores tid en relevant påmindelse om at tage livet lettere og passe på med at synke ned i mistrivsel.
Bogen foregår i Østeuropa i 1970’erne og er et fint indblik i den verden og tid. Det er en bog, man iler igennem. Sproget er godt og plottet interessant. Grunden til jeg kun giver den fire stjerner er, at der er ikke meget, der er åben for fortolkning. Det er en fortælling, en god og spændende fortælling, men bortset fra slutningen er det meste som det bliver skrevet; hvilket kan være rigtig godt til sofaen eller liggestolen i sommersolen, men ikke nok til fem eller seks stjerner for mig.
Jeg forestillede mig, at det ville blive en tung, men opbyggelig læsning, men jeg fløj gennem teksterne og greb bogen hver gang muligt. Den eneste tekst, der ikke fængede mig, var Herman Bangs. Det var en stor fornøjelse at læse de gemte og glemte kvinders fortællinger, så er du til jul med sne i dynger, nisser og deslige, der skjuler sig i mørket samt historier fra en tid, hvor julefreden var en spirituel, men reel ting, så er denne bog noget for dig.
Se mere i Bookabout
Følg Linda Nielsen, se hele deres læsehistorik og opdag gode bøger sammen.