Bookabout
Svigermoren
Om denne bog
Åsa har opfostret sin søn alene, og deres forhold har altid været tæt. Hun tager tætheden for givet, indtil den dag alt pludselig ændrer sig: Han får en kæreste. MOA HERNGREN er svensk forfatter, journalist og tidligere redaktionschef for svensk Elle. SVIGERMOREN er første bog i en planlagt romantrilogi om forliste familiesammenhold, anden bog, SKILSMISSEN, udkommer i Danmark i 2025. Åsas søn og hans nye kæreste mangler pludselig et sted at bo, og Åsa inviterer dem til at flytte ind hos hende. Hverdagen med det unge par stiller nye krav til mor-søn-forholdet. Åsa strækker sig langt for at få en god relation til sin svigerdatter, men bestræbelserne tolkes som utidig indblanding. Da Åsa med de bedste intentioner snubler over en viden, der ikke var ment for hendes øjne, er det optakten til en sønderrivende familiekonflikt. Åsa bliver mødt med anklager om en fortid, hun ikke kan genkende, og hun står alene med sit indtryk af sønnens opvækst. Men er anklagerne hans egne, eller har nogen lagt ham ordene munden? Under alle omstændigheder står det hende snart klart, at hun ikke længere er den vigtigste person i sønnens liv, og at den position er overtaget af svigerdatteren. Situationen spidser til, da Åsas egen mor falder bort, og hun er på egen hånd og uden nogen til at bakke sig op. SVIGERMOREN og SKILSMISSEN har fanget læserkredse over hele Sverige, hvor spørgsmålet om, hvem af hovedpersonerne der fortjener læserens sympati, har antændt debatten.
Lister med denne bog
Hvad læsere siger
En begavet roman med både dybde og psykologisk indsigt. Gennem skiftende perspektiver undgår Herngren at tage parti, men lader os opleve historien fra flere sider, så billedet af relationerne hele tiden nuanceres. Handlingen kredser om Åsa, der altid har oplevet sit forhold til sønnen som nært og kærligt. Men da han får en kæreste, ændrer alt sig. Pludselig føler han sig svigtet i barndommen og anklager hende for grænseoverskridende adfærd i voksenlivet – beskyldninger, Åsa slet ikke kan genkende, men som fra sønnens og kærestens synsvinkel fremstår indlysende. Romanen er utrolig velfortalt og formår både at fængsle og forurolige. Læseren holdes konstant i spændingsfeltet mellem de forskellige versioner af sandheden – der er aldrig noget entydigt svar på, hvem der har ret, eller hvem der bærer skylden. Det gør fortællingen tankevækkende og stærkt vedkommende, fordi den peger på, hvordan selv de bedste intentioner kan misforstås og opleves som svigt. En intens og fascinerende roman, der giver et stærkt billede af relationers skrøbelighed – og en bog, der efterlader et indtryk. Varm anbefaling herfra.
SVIGERMOREN af svenske Moa Herngren er medrivende Tour De Force udi kunsten at håndtere og kommunikere svære følelser til sine relationer. Og i dén grad kunsten at kende sin besøgstid. 55-årige Åsa lever et lidt ensomt liv. Hun har sin søn, Andreas, bedsteveninden Stina samt jobbet som selvstændig kommunikationsrådgiver. Hun er skilt fra Andreas far Janne, og har været det siden han stak af med en anden kvinde, da Andreas var ganske lille. Det har derfor bare været de to. Mor og søn. En symbiose. Men forholdet ændrer sig, den dag Andreas bliver kærester med Josefin, bedstevenindens datter. Åsa har aldrig brudt sig om Josefin, som hun finder både manipulerende og kontrollerende. Til trods, vil Åsa gøre alt for at vise sig fra sin bedste side som svigermor. Så da de to unge mennesker pludselig står uden tag over hovedet, træder hun selvfølgelig til, og lader dem flytte ind hos hende. Det er jo kun for et par uger, og det er jo en kærkommen mulighed for at opbygge et tættere forhold til sin svigerdatter. Især efter hun erfarer, at hun skal være farmor. Men det går slet ikke som planlagt, og snart starter en nedadgående, negativ spiral, hvor Åsa må sande, at hun ikke længere er den vigtigste person i Andreas' liv. Hun er ved at miste ham til en manipulerende og kontrollerende kvinde, som overhovedet ikke er sund for Andreas. Og samtidig svigerdatteren også ved at ødelægge Åsas forhold til bedsteveninden Stina. Men der er jo altid to sider af en historie… For hvem er det nu lige, der manipulerer hvem? . . . Den her bog er jeg ret så vild med! Moa Herngren har skabt en fortælling og en række karakterer, som virkelig sender sin læser på en rutsjebanetur. Bedst som jeg troede jeg havde fanget den, og min sympati var lagt, blev jeg revet ud af den. Igen og igen. Og det var fedt! SVIGERMOREN er en kæmpe in-your-face reminder om, at der ofte er to sider af samme sag, og jeg glæder mig til at læse andet bind.
Læs den i Bookabout
Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.







