Alt det jeg glemte at huske cover

Bookabout

Alt det jeg glemte at huske

af Karin Heurlin

4.3 (3)

Om denne bog

48-årige Karin Heurlin er sygemeldt med stress. Derfor har hun skrevet en huskeliste til sig selv. Og måske til dig, som også indimellem er faret vild i livet.Alt for længe kom hun nemlig til at huske så meget, at hun glemte det vigtigste:Husk, at du gør dit bedste. Og det er måske lidt for meget.Husk, at du ligner en på 26 år, når du er 26 år.Husk ikke at kigge på gamle feriebilleder et år efter din skilsmisse.Husk flødekartofler.Husk, at rosenblade på en hotelseng ikke kan redde noget.Husk, at du ikke er en sød tøs med et ø til deling.Husk, at du ikke behøver starte dagen med at vinterbade og vaske en blender.Husk at have en hobby, der kan få din tunge til at hænge lidt ud af munden.Husk, at gode råd er dårlige.ALT DET JEG GLEMTE AT HUSKE er en fortælling om livet i de voksnes rækker. Om at falde ud over kanten. Og om at gribe ud efter det rigtige i stedet for det forkerte.Karin Heurlin er journalist og forfatter og står bl.a. bag de populære romaner MIN KONE og Svendslev-serien: SLÅET HJEM og BAG BRYSTLOMMEN.

Hvad læsere siger

Endnu en fremragende roman af Heurlin - denne gang inviterer hun os helt tæt på sit eget liv, hvor vi er med på rejsen fra det dybe stress hul og tilbage til livet. En bog som er befriende ærlig, vigtig og frem for alt - genkendelig. Heurlin beskriver nemlig et helt almindeligt voksenliv med helt almindelige kriser i et hverdagsliv, som de fleste af os nok, i mere eller mindre grad, kan genkende os selv i - selvom mange af os render rundt, klædt ud som voksne, der har helt styr på tilværelsen. Heurlin proklamerer ikke sig selv som ekspert og lover hverken guld eller grønne skove, men hun deler - ud fra egne erfaringer en huskeliste til livet i de voksnes rækker, som for mange måske kan være nyttig at have før man ender der på køkkengulvet i fosterstilling. Heurlin skriver med sin sædvanlige varme og humor om stress, arbejdsliv, skilsmisse, teenagebørn, venskaber og hverdagsliv i det hele taget. Og jeg vil næsten vove at påstå at alle, uanset hvilke sko de går i hvordan deres livssituation i øvrigt ser ud, vil kunne genkende noget af sig selv i den her roman og tage nogle af punkterne fra huskelisten med sig videre. Uanset hvor forskellige vi er og hvor polerede vores liv på SoMe ser ud, bokser mange af os nok med nogle af de samme tanker, følelser og usikkerheder - og glæder selvfølgelig også. Jeg følte mig ihvertfald genkendt.. og grebet.. og den her udgivelse fra Heurlin ramte lige i mellemgulvet. En roman, jeg tager med mig videre og som er både uhøjtidelig, jordnær, humoristisk, alvorlig, eftertænksom og rørende -ret genial faktisk, hvis jeg skal være ærlig. Tak til Heurlin for at sætte ord på alt det svære, det nemme og alt der i mellem og tak for, at give os alle muligheden for, måske at føle os lidt mere normale 🌸🫶🏻

Læs den i Bookabout

Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.