Bookabout
Layna #2: Krystalstenen
Om denne bog
”Rid videre.” Hans stemme var så lav at jeg knap hørte den gennem havets brusen. ”Nu!” Jeg drejede hovedet og mødte hans grågrønne øjne. Det hårde glimt i dem mindede om en rovfugl, og min mave trak sig sammen. Han var ved at bortføre mig, og det måtte jeg ikke glemme. Layna vil hjem. Hun føler sig spærret inde og savner friheden til at gå og komme som hun vil. Men stærke kræfter pønser på at tage magten i Kytol, og snart er det ikke kun Laynas frihed der er på spil. Krystalstenen er andet bind i fantasyserien Layna der handler om at finde sin egen vej på trods af truende fjender og andre menneskers høje forventninger.
Hvad læsere siger
En rigtig god opfølger i serien om den mega seje Layna. Selvom tempoet er en anelse langsommere end i den første bog, byder historien stadig på masser af spænding, magi, plottwists, frihed og action samt en virkelig fin worldbuilding. Layna bliver sat på endnu en hård prøve og må risikere sit eget liv for at redde dem, hun elsker. Det er en letlæselig fantasyfortælling, som vi varmt anbefaler fra 12 år og opefter og glæder os til at læse videre i. Bogens cover er utrolig flot med elegante lakdetaljer og smukke sprayed edges, der passer perfekt til Layna og Guldstenen. “En fortælling om venskab, styrke og kampen for det, der betyder mest.” -mor_datter_bogdragerne 4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️
Læs den i Bookabout
Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og se hvad venner synes.