Bookabout
Fuglene synger baglæns
Über dieses Buch
Psykologisk bestseller-romanserie om veninderne og livsvidnerne Katrine og Vicki. Om skår, der skal klinkes, hvis de kan og om lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur. 'Karin Slot Christiansen har med romanen Fuglene synger baglæns skrevet en dansk bestseller. En vidunderlig læseoplevelse og stærk fortælling, som jeg vil anbefale alle. Bogblogger.dk Sprængfyldt med psykologi og drama ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Bogrummet.dk Varmeste anbefaling ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Bareenbog En roman der går i hjertet på mig ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Qland.dk Fuglene synger baglæns er en dramatisk og psykologisk kærlighedsroman om uindfriede længsler, drømme, selvbedrag og utroskab. Katrine og Vicki er barndomsveninder og hinandens vigtigste livsvidner. Nu sidst i 30erne lever de vidt forskellige liv. Katrine har en strålende karriere i København. Vicki er blevet i Vestjylland, har giftet sig med en landmand og fået børn. Venindeforholdet er intakt, men begge misunder de hinandens liv. En skæbnesvanger weekend får en lavine af dramatiske begivenheder til at rulle med store konsekvenser for begge kvinder. Nok kan man komme til verdens ende på en løgn, men aldrig tilbage igen. Karin Slot Christiansen er født i 1968. Hun er mor, journalist, dokumentartilrettelægger og certificeret psykoterapeut med særlig interesse for jungiansk inspireret drømmearbejde.
Listen mit diesem Buch
Was Leser sagen
En interessant debutroman, der rummer rammende og smukt beskrevne hverdagsfortællinger fra 2 kvinders sammenviklede, men meget forskellige liv. Katrine og Vicki er hinandens barndomsvenner og livsvidner, men lever i deres 30’ere meget forskellige liv; Katrine lever, tilsyneladende lykkeligt forelsket i storbyen, med sin velhavende og charmerende kæreste, men under facaden lever utroskab og svigt. Vicki lever et, ude fra set lykkeligt liv, på en stor gård med mand og børn. De 2 kvinder er, under overfladen, dybt misundelige på hinandens liv og en skæbnesvanger weekend starter en lavine af livsændrende begivenheder for dem begge. Romanen er, i bund og grund, skrevet over hverdagsliv, hvor de fleste af os nok vil kunne genkende os selv i dele af både karaktererne og handlingen. Romanen er rammende, dramatisk, rørende og på én gang både smuk og dyster. I romanen berøres emner som uindfriede længsler, drømme, barndomssvigt, utroskab, løgne, familieliv og i det hele taget menneskets fejlbarlighed. Samtidigt skinner kærligheden og håbet igennem hele vejen igennem og man får en tro på, at uanset hvor skidt det står til i livet og i forholdet til relationerne omkring os, kan vi altid lære, udvikle os og vælge at skabe et bedre liv for os selv. En meget smuk, fængende og faktisk ret spændende roman, der formår at beskrive grundlæggende almen menneskelige værdier og adfærd og nogle af de udfordringer, mange af os på et tidspunkt står over for i tilværelsen. Samtidigt en fortælling fuld af håb, som rammer lige i hjertet.
Jeg var virkelig spændt på den her roman, men jeg må indrømme, at jeg blev overrasket, fordi utroskab er et emne, jeg har det virkelig stramt med og jeg var ikke forberedt på det. Men når det er sagt, så er bogen både en velskrevet og dybsindig fortælling om livet, de valg vi træffer, og ikke mindst konsekvenserne af dem. Vicki er bitter og kørt træt i hverdagens trummerum som landmandskone. Hun har en nagende følelse af, at livet må have mere at byde på, og hun kan ikke lade være med at tænke, at græsset er grønnere på den anden side. Katrine lever det moderne liv i København med fuld fart på karrieren, men også hun mærker en utilfredshed og en fornemmelse af, at noget ikke er, som det burde være. Begge veninder ser på hinandens liv og forestiller sig, at den anden har fået det bedre liv. Bogen er fyldt med hemmeligheder, svigt, løgne, misundelse, drama, intriger, skyld og skam, men også med venskab, familie, kærlighed og sandheden om de valg, vi træffer. Den sætter virkelig gang i tankerne omkring moral, længsler og menneskets evige trang til at tro, at lykken findes et andet sted. Det er en roman med masser af psykologisk dybde, hvor man som læser bliver konfronteret med både karakterernes valg og de konsekvenser, de får. jeg blev fanget af historien og dens menneskelige kompleksitet. En tankevækkende fortælling om venskab, misundelse, kærlighed, svigt og jagten på det perfekte liv – og om hvor let man kan komme til at ødelægge det, man allerede har, i forsøget på at få noget andet. 4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️ Til dig der elsker: 🎭 Drama ❤️🩹 Stærke romaner 💔 Livskriser
Lies es in Bookabout
Verfolge dieses Buch, füge es deinen Listen hinzu und sieh, was Freunde denken.





