Pinlige onkler cover

Bookabout

Pinlige onkler

av Christiane Vejlø

4.0 (2)

Om den här boken

I en tid med mere effektivisering og perfektionering opfordrer fremtidsanalytiker Christiane Vejlø os til at passe på alt det skæve og uforudsigelige, der gør os til mennesker. Som forfatter, podcastvært og foredragsholder er hun en af de stærkeste stemmer i samtalen om samspillet mellem mennesker og teknologi. Hun behandlede som en af de første den nye bølge af kunstig intelligens i bestselleren Argumenter for mennesker. Her følger hun op med en bog om alt det, vi skal passe ekstra meget på i en tid, hvor teknologien er i gang med at effektivisere, perfektionere, afløse og erstatte meget i vores liv. For som udviklingen går lige nu, risikerer vi at miste en stor del af det, vi betragter som særligt menneskeligt. I Pinlige onkler – Og andet vi får brug for i en fremtid med AI opfordrer Vejlø os til at tænke mere over, hvad der egentlig udgør et godt menneskeliv. Med afsæt i forskning, filosofi og personlige erfaringer behandler hun skarpt og håbefuldt fænomener som tvivl, tilfældigheder, friktion, kedsomhed, fejl, kærlighed, empati, lighed og tid. Alt sammen dimensioner af livet, som er truet af kunstig intelligens. Derfor må vi spørge os selv, hvad vi ønsker os af fremtiden: At det uforudsigelige forsvinder i en stringent og techstyret verden, eller at vi må leve med en onkel, der når som helst kan rejse sig op og holde en upassende tale.

Listor med den här boken

Vad läsare säger

Pinlige Onkler er en genskrivning af Argumenter For Mennesker, med nye eksempler, men støvsuget for nye tanker. Men hvor Argumenter For Mennesker var en øjenåbner for mig (og en bog jeg siden har anbefalet mange andre), så fremstår Pinlige Onkler unuanceret og privilegieblind. Fra sit afslappende forfatterrefugium på paradisøen Bali beskriver Vejlø alle de aspekter af hverdagen, hvor mennesker risikerer at miste noget vigtigt menneskeligt, ved at overlade opgaver til AI. Her beskrives, hvordan Vejlø faktisk selv gør rent i sit hjem med spændende podcast i ørerne, hvordan hun sætter sig i sofaen og betragter rengøringsværket med tilfredshed, mens gulvet tørrer. Ved du hvordan jeg gør rent? Jeg kommer hjem fra arbejde med armene fulde af indkøbsvarer og sultne-vrede unger, jeg forsøger at tømme opvaskemaskinen, skrælle gulerødder, lege tiger, forhindre is-kup fra fryseren og dække bord - samtidig. Når mine børn så er gået i seng, så kan jeg vælge mellem et roligt sofaøjeblik, eller samle bamser, legetøj og underbukser op fra gulvet og fylde opvaskemaskinen færdig. Vil jeg vælge en intelligent teknologi, der kan hjælpe med rengøring og dermed give afkald på den særlige menneskelige tilfredshed i at se mit håndvaskede rene gulv tørre? Abso-fucking-lutely. Mister jeg min menneskelighed af den grund. Det tror jeg ikke på. Jeg beundrer Vejløs stemme i skærm-debatten, hvor hun aktivt opfordrer til nuancer, forskning og modsætter sig de hurtige slutninger. Jeg savner DEN stemme i denne bog. Den stemme er nemlig erstattet med en belejlig skråsikkerhed. Udryddelsen er menneskeheden præsenteres i forskellige dommedagsscenarier side om side med Vejløs egne science fiction-plots. Er du ikke overbevist om at AI er menneskets overmand og menneskets endeligt, så har Vejlø et slående og affærdigende argument: Det er fordi du ikke ved nok om emnet. Det er for mig provokerende nok til, at jeg næsten ikke lægger mærke til Vejløs rigtige mission med bogen: At advare mod ureguleret AI. At advare mod, at vi, blinde af effektivitet og profit, fralægger os netop de egenskaber, som gør os mennnesker menneskelige.

Läs den i Bookabout

Håll koll på den här boken, lägg till den i dina listor och se vad vänner tycker.